Velkommen til Sociale og Kreative Fællesskabsmøder hos XM3
Kunstforeningen XM3 inviterer til Sociale og Kreative Fællesskabsmøder i hele 2025. Vi mødes hver onsdag kl. 14.00-16.00 i vores lokale på Sallingsundvej 33A i Aalborg Øst.
(XM3 – Rum for Samtidskunst, tidligere kendt som kiosken eller nærbutikken).
Tilbuddet henvender sig til dig, der savner et fællesskab, holder af kreative aktiviteter, og ønsker at møde nye mennesker.
Kreativt Fællesskab har fokus på at styrke dialog og forebygge ensomhed gennem kreative og sociale aktiviteter.

Vi arbejder med forskellige kreative udtryk som linoleumstryk, tegning, maleri og ler. (Vi har materialer)
Bemærk, at der ikke er undervisning – vi hjælper og inspirerer hinanden undervejs.
Kommende aktiviteter:
Workshop og foredrag med Nils Sloth
Museumsbesøg til Kunsten og Frederikshavn Kunstmusem
Praktisk information:
- Pris: Gratis
- Forplejning: Vi serverer kaffe, te, frugt, vand, sodavand, småkager og rundstykker – udvalget kan variere.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Med støtte fra Velliv Foreningen.
Du kan tilmelde dig her eller bare møde op.
